Husbeskrivelse
Drømmer du om at tilbringe din ferie i et rummeligt og superhyggeligt sommerhus i fredelige og naturskønne omgivelser, så er dette sommerhus i Skaven Strand ved Ringkøbing Fjord lige noget for dig.
Midtpunktet i dette rummelige sommerhus er det store køkken-alrum, hvor sollyset strømmer ind af det store vinduesparti. Her kan du hygge dig i sofaen med en god bog og med brændeovnens knitren i baggrunden. Der er også mulighed for fælles hygge med et brætspil ved det store spisebord. Ved siden af spisebordet finder du den hyggelige alkove – her er det muligt at trække sig lidt tilbage samtidig med, at man stadig er en del af fællesskabet.
Fra det store køkken-alrum er der direkte adgang til træterrassen og haven, hvor der er rigelig med plads til spil og leg for både børn og hunde. Er du interesseret i lystfiskeri, så er der en fiskerengøringsplads, grill- og rygeovn til rådighed samt mulighed for opbevaring af fiskegrej.
Sommerhuset ligger i fredelige og naturskønne omgivelser tæt på Ringkøbing Fjord og Skaven Havn. Havnen emmer af maritim stemning, og her kan du nyde sandstranden og lavt badevand eller bare sidde på en bænk og nyde udsigten. Området indbyder også til gåture med eller uden hund eller bare til bare at nyde naturen når den er smukkest. Ringkøbing Fjord er desuden kendt for sine gode surf- og fiskemuligheder.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper
Generelt:
• 8 personer • Husareal er 105 m2 • Bygget i 2002 • 3 soveværelser • 2 husdyr tilladt
Wellness:
• Sauna
Multimedier:
• Trådløs internet • TV
Hvidevarer:
• Vaskemaskine • Opvaskemaskine • Tørretumbler • Microbølgeovn • Køleskab • Fryser
Opvarmning/Afkøling:
• Brændeovn • Varmepumpe/aircondition