Husbeskrivelse
Dette eksklusive og nyere sommerhus, bygget i 2022, indeholder alt, hvad hjertet kan begære - her har du alle muligheder for at få en fantastisk ferie i fredelige og naturskønne omgivelser ved Bønnerup strand og ud til Kattegats smukke kyststrækning.
Sommerhuset fremstår perfekt fra ende til anden - med en rigtig god planløsning, hvorfor det er oplagt til f.eks. flere familier eller måske blot en familie, som ønsker en luksusferie. Husets hjerte er det skønne køkken/alrum og stue integreret i ét og, hvorfra den smukke udsigt over havet og området i særdeleshed kan nydes. Ja faktisk kan den flotte udsigt nydes fra langt de fleste steder inde i huset og ikke mindst fra de fantastiske terrasser, som ligger på begge sider af huset og, hvoraf den ene er delvist overdækket. På terrassen findes et stort og lækkert spabad med plads til 6 personer, hvori det er oplagt at sidde og nyde de naturskønne omgivelser.
Sidst men ikke mindst findes der også et meget stort aktivitetsrum, hvor der kan bruges adskillige timer med at spille og dyste. Her er tale om et aktivitetsrum udover det sædvanlige - både på grund af størrelsen, men så sandelig også grundet det store udvalg af aktiviteter samt et siddeområde, hvorfra der kan nydes et godt glas vin eller en kop kaffe, imens man dyster imod hinanden.
Fra sommerhuset er der blot 300 meter til den gode og børnevenlige strand, hvor der kan bruges mange timer med badning, hygge og afslapning. Området indbyder også til lange gåture i den smukke natur og en tur langs det smukke hav er virkelig med til at gøre en forskel. Bønnerup byder på et skønt og livligt havnemiljø i sommerhalvåret, hvor der er diverse ishuse, caféer m.m.
Rygning ikke tilladt i huset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper
Generelt:
• 15 personer • Husareal er 204 m2 • Bygget i 2022 • 5 soveværelser • Husdyr ikke tilladt • Havudsigt
Wellness:
• Sauna
Multimedier:
• Trådløs internet • TV
Hvidevarer:
• Vaskemaskine • Opvaskemaskine • Tørretumbler • Microbølgeovn • Køleskab • Fryser
Opvarmning/Afkøling:
• Brændeovn • Varmepumpe/aircondition