Husbeskrivelse
Ud til Kattegats smukke kyststrækning, lige nord for Juelsminde, ligger dette indbydende sommerhus fra 2015 i et attraktivt og populært ferieområde. Huset har en skøn beliggenhed blot 75 meter fra havet, hvor den flotte havudsigt kan nydes både indefra og ude omkring huset – en udsigt, der er svær at slippe igen.
Sommerhuset ligger i anden række til vandet, og der er derfor kun en kort gåtur til stranden, som er både fin og meget børnevenlig.
Sommerhuset har en rigtig god indretning og egner sig dermed perfekt til en familie med 2-3 børn eller ét par, der ønsker at holde ferie i disse skønne omgivelser. Det er desuden tilladt at medbringe familiens firbenede ven.
Huset byder på et stort og åbent køkken-alrum og opholdsstue i ét, med direkte adgang til de dejlige terrassearealer, som delvist er overdækkede. Her er der ofte mulighed for at finde en rolig lækrog og nyde stilheden.
Dette sommerhus byder med andre ord på de perfekte rammer for en god ferie tæt på vandkanten. Området omkring As Vig er naturskønt og indbyder til lange gåture, f.eks. langs stranden. Hvis du ønsker en kontrast til dette fredelige ferieområde, ligger Juelsminde ca. 10 kilometer væk - her findes bl.a. et godt byliv med mange butikker samt et fantastisk havnemiljø med ishuse, caféer, restauranter m.m.
Rygning ikke tilladt i huset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper
Generelt:
• 6 personer • Husareal er 90 m2 • Bygget i 2015 • 3 soveværelser • 1 husdyr tilladt • Havudsigt
Multimedier:
• Trådløs internet • TV
Hvidevarer:
• Vaskemaskine • Opvaskemaskine • Tørretumbler • Microbølgeovn • Køleskab • Fryser
Opvarmning/Afkøling:
• Brændeovn
















= Optaget
