Husbeskrivelse
Stort aktivitetshus med gratis adgang til badeland og bowling. Huset er i to etager og ligger på en kæmpestor, parklignende naturgrund ved Henne med shelters, bålsted, BBQ-hytte/bålhytte. Her er også en 6 personers, udendørs spa og en infrarød sauna. Feriehuset ligger kun en rask cykeltur fra det skønne Vesterhav.
Køkkenet er i åben forbindelse til stuen. Der er 4 soveværelser, alle med gode senge. Der er et 180 m2 stort aktivitetsrum som ligger i en bygning ved siden af huset, ca. 20 meter. Aktivitetsrummet indeholder billard, airhockey, kuglebad/boldbassin, bob spil, dart, bordtennis, bordfodbold, pudegynge, PlayStation 4, storskærm til streaming af film samt masser af legesager og spil.
Privat have: sommerhuset har flere dejlige terrasser, hvilket gør udelivet til en naturlig del af ferieopholdet. Stor terrasse med spabad. Stor udestue med infrarød sauna. På 1. sal er der stor balkon-terrasse og direkte adgang til haven herfra. Derudover fælles have (deles med 71b, som også kan lejes, hvis I er flere, der skal på ferie sammen (op til max 20personer).
Den fælles have indeholder masser af aktiviteter til børnefamilien. Der er et område til udelivet med bålplads, eller BBQ-/bålhytte i dårligt vejr, hvor der kan laves snobrød. Der er to store shelters til 4 personer i hver, til overnatning i det fri. De udendørs aktiviteter inkluderer et 40 m2 klatrestativ med gynger, rutsjebane og hængebro, trampolin (benyttes på eget ansvar/forsikring), basketmål, fodboldmål, legetårn for de mindste samt udendørs toilet.
Gratis adgang til Svøm &: Leg en gang pr. dag samt 1 times gratis bowling (minus skoleje) pr. dag i Sportium i Varde. Huset udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Generelt:
• 8 personer • Husareal er 163 m2 • Bygget i 1951 • 4 soveværelser • 2 husdyr tilladt
Wellness:
• Sauna • Spabad
Multimedier:
• Trådløs internet • TV
Hvidevarer:
• Vaskemaskine • Microbølgeovn • Køleskab • Fryser